Menu

Nyheder fra bestyrelsen - januar til marts

06. april 2014 kl. 16:56
Selvom der nok er flere fodboldspillere, der er gået i vinterhi, så arbejder bestyrelsen i Lunderskov Boldklub på højtryk hele vinteren for blandt andet, at gøre klar til endnu en travl sæson med masser af fodboldspillere på vores baner.

I forbindelse med generalforsamlingen i november, blev der en enkelt udskiftning i bestyrelsen ? ind er kommet Jesper Faurskov og ud er gået Reno Nielsen. Nye folk giver heldigvis og nye idéer, så straks Jesper har sat sig i stolen, er de første kugler til en løbeafdeling født. Mere herom andre steder på hjemmesiden og senere i dette nyhedsbrev.

Nyt fra ungdom

Flere ungdomshold deltog i januar i kommune mesterskaberne. I skrivende stund er planlægningen af den kommende udendørssæson i fuld gang, og endnu en gang ser det ud til at blive med et rekordstort antal hold. Allerede nu kan vi røbe, at der fra medio april starter en nyt sandkasse-hold for piger og drenge. Det er en udfordring at finde trænere og hjælpere til alle hold, så har du tid og lyst ? eller kender du en, som har, så kontakt ungdomsudvalget. Du behøver IKKE have erfaring ? vi tilbyder deltagelse i forskellige kurser, hvis du har tid og lyst.

Forældremøder ? på alle ungdomshold vil der i starten af sæsonen blive indkaldt til dialogmøder for forældre. Vi håber dette tiltag vil bidrage til et godt og engagerende samarbejde mellem både trænere, ledere, klub og forældre ? til glæde og gavn for vores fodboldglade poder. Skal det lykkes, har vi brug for din opbakning og deltagelse som forælder!

Træner/leder møde ? traditionen tro afviklede udvalget i marts informations-aften for trænere og ledere i klubben. Det blev til en aften med masser af dialog og information ? og dejligt at opleve den store opbakning fra såvel nye som ?gamle? ansigter.

DBU Jylland indfører fra august nye holdinddelinger i ungdomsrækkerne og disse arbejder udvalget nu med at integrere i klubbens arbejde ? læs mere på dbujylland.dk.

Kommende arrangementer:

24. ? 25. maj:  Mikrofodboldskolen har fået nyt navn ? DBU Skattejagt. Tilmelding er åben.

20. juni:             Ungdomsafslutning

27. ? 29. juni:  Gråsten Cup

 

Nyt fra seniorafdelingen

Med Reno´s udtrædelse af bestyrelsen har det været nødvendigt at genskabe aktiviteterne i et nyt seniorudvalg. Claus Hansen har fået stor velvillig opbakning fra alle hold i seniorafdelingen, således der nu er godt gang i aktiviteterne - opgaver og ansvar er fordelt. Henrik Beirholm er tovholder i seniorudvalget.

Nyt fra festudvalget

I januar var alle trænere/ledere og andre hjælpere igen inviteret til Kolding Kommunes store Fritidsfest i TreFor Arena. Vi var knap 30 personer afsted, som endnu en gang havde en rigtig dejlig aften i selskab med ikke mindre en 900 andre frivillige fra kommunen. Bo Laursen var blandt de sidste 3 nominerede som årets leder. Desværre men velfortjent gik titlen til Windsurferne?Men alligevel GODT GÅET BO!!

Kiosken

Primo april er kiosken igen åben ? det betyder, at udvalget allerede nu søger folk, som har tid og lyst til at give en hånd med, så vi kan sikre os, at kiosken er åben når der er aktiviteter på vores baner ? MELD DIG!

Sponsorer

I skrivende stund er bestyrelsen i fuld gang med, at følge op på alle sponsoraftaler samtidig med at vi suser rundt i byen for at få solgt lodsedler. Har du ikke allerede sikret dig en lodseddel kan evt. restoplag købes i kiosken når denne åbner primo april.

Klubhus og baner

I løbet af foråret bliver klubhuset forskønnet med ny indretning og nye møbler. Til træning og fritid bliver der indkøbt en M Station Pro og ekstra 5-mands mål er på vej. Ved indgangen til klubhuset er der nu ophængt en hjertestarter. Denne er sponseret af Lions Klub. 

Jesper Faurskov og Claus Hansen har arbejdet hurtigt og særdeles effektivt, således at vi i sidste øjeblik nåede at få indgivet en ansøgning til DBU/Nordea Fonden om tilskud til anlæggelse af en Multibane. Vi venter i spænding på et svar og håber, at den flotte ansøgning giver positivt resultat!

Kommunen har netop lagt sidste hånd på reparation af taget på klubhuset og indenfor kort tid bliver brandskaden fra nytår udbedret. Så snart frosten er væk vil der igen være vand til støvlevask.

Kampfordeler

Alle klubbens trænere og ledere bliver i disse dage koblet på DBUs APP, hvor det bliver muligt at følge ens hold, indberette kamp-resultater, udfylde holdkort direkte fra klubbens kontingent-database og ikke mindst bliver det muligt via systemet at udsende mails direkte til spillere og forældre tilknyttet det enkelte hold. Så for dig som forælder! Husk at informere os om evt. ny mail-adresse eller telefonnummer ? herved undgår du at miste nyttige informationer.

Tilbud om køb af klubdragter

Netop nu tilbyder klubben, at du kan købe tøjpakker til særdeles gode priser. Fra bestyrelsen har vi valgt at give et tilskud til købet og med FRUGTKOMPAGNIET som sponsor er det lykkedes at få sat rigtig gode priser. Indenfor kort tid vil du blive inviteret til indkøbs-aften i klubhuset. Her kan alt tøj prøves, betales og bestilles, således alle er klar i nyt smart tøj ved sæsonstart. Mail om dette er på vej i din in-box.

Betaling af kontingent

Dette sker fremover med dit dankort og ikke via betalingsservice. Du modtager således ikke et girokort, men en mail i din in-box. Læse mere andet sted på vores hjemmeside.

Luk