Advertisement

flagstangsfabrikken.jpg
lusmvv01a.jpg
Kolding fc logo
Forsiden
Foreningsliv og kontingent
torsdag 13. maj 2010

Det er ikke gratis, at være medlem af en forening! Husk at vi er en frivillig forening, som drives af frivillige ulønnede hjælpere.

Tro det eller ej. Kontingentopkrævningen i Lunderskov Boldklub er faktisk en opgave, som tager rigtig lang tid. 

Grundlaget for kontingentopkrævningen er trænerne ansvarlige for. De har til opgave at indsamle og aflevere oplysninger på de spillere, som spiller på deres hold. 

Jeg får hjælp til opdatering af oplysningerne i vores system. Et medlem fra både ungdoms- og seniorudvalg har fået til opgave, at indhente oplysningerne fra trænerne og opdatere systemet for henholdsvis ungdom og senior, og så kan jeg derefter iværksætte udskrift af indbetalingskortene. 

Desværre oplever jeg fortsat, at der er fejl og mangler i de oplysninger, der afleveres om spillerne. 

Derfor vil jeg hermed opfordre alle – både trænere, ledere, forældre og børn til at være opmærksomme på, at trænerne får de informationer, som vi har brug for, så vi kan gøre vores arbejde rigtigt første gang.

Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at vi skal bruge så meget tid på at annullere indbetalingskort, rykke trænere for oplysninger, rykke for indbetalinger fra medlemmer osv. Det er samtidig også uheldigt, at vi nogle gange sender indbetalingskort til personer, der glemmer at melde sig ud af boldklubben. 

Jeg vil meget hellere bruge min tid på, at gøre Lunderskov Boldklub til en endnu bedre fodboldklub, som alle medlemmerne er glade for at komme i. 

Mette Løgstrup, Kasserer

 
 
Joomla Templates by Joomlashack