|
Politik: Pædofili har heldigvis aldrig været et problem i Lunderskov Boldklub. Den bedste måde til forebyggelse af pædofili er åbenhed, dialog og oplysning. - Trænere og ledere der arbejder med børn under 15 år, skal underskrive samtykke-erklæring hvor man giver bestyrelsen fuldmagt til at indhente oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister. - Ingen person, der tidligere er straffet i pædofilisager, kan få job i klubben. - Har man som træner, leder, kollega eller forælder mistanke om, at der er foregået overgreb på børn, har man pligt til at rette henvendelse til klubbens bestyrelse. Bestyrelsen vil straks tage de nødvendige skridt overfor en evt. overtrædelse af ovennævnte. I alvorlige tilfælde vil det betyde bortvisning/politianmeldelse. Det er hensigten med politikken at sende et signal til forældre og sportsudøvere om, at vores forening hviler på sunde værdier, og at den er et trygt sted at være. Samtidig vil vi sende et signal til eventuelle pædofile, som kunne være interesserede i foreningen om, at de lige så godt kan holde sig væk fra os. Procedure ved mistanke: Klubbens formand Claus Hansen eller bestyrelsesmedlem Henrik Beirholm kontaktes. Da det i det fleste tilfælde starter med en mistanke er det meget vigtigt at dialogen og evt. undersøgelse foretages med diskretion. Der er rigtig mange eksempler på mistanker som er endt ud i rene ”Heksejagter” Den eneste der udtaler sig i evt. mistanker er klubbens formand Claus Hansen.
|