|
søndag 20. december 2009 |
|
Så er 2009 efterhånden ved at være slut og Lunderskov Boldklub vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle spillere, forældre og ikke mindst de frivillige trænere og ledere en god jul og et godt nytår.
Der har været godt gang i banerne ved klubhuset hele året og lige i øjeblikket er det i hallerne rundt omkring at LB er repræsenteret med mange hold. Det er en fornøjelse at se alle de aktive spillere på både ungdom og seniorsiden. For at alle kan komme ud og spille er det nødvendigt med nogle trænere, nogle forældre til kørsel, til at passe dommerbord og til tøjvask, samt nogle ledere til det administrative arbejde. Disse personer vil jeg gerne takke for deres store arbejde gennem hele sæsonen. Uden frivillige ville vi nemlig ikke have nogen klub, så enkelt er det! Så nu skal vi have kørt indendørssæsonen godt ”i hus” hvorefter vi ser frem til at banerne igen bliver grønne og vi kan komme i gang udendørs igen. På bestyrelsens vegne, vil jeg gerne ønske jer alle en god jul og et rigtig godt nytår. Claus Lykke-Øster |